WP-CLI

Hvis du kører WordPress på et webhotel hvor du har adgang til kommandolinjen (eller på en VPS), så har du forhåbentlig forlængst installeret WP-CLI?

WP-CLI giver adgang til en række værktøjer til administration og vedligeholdelse af WordPress fra kommandolinjen, f.eks.

  • Installation og opdatering af WP og plugins
  • Brugeradministration
  • Håndtering af WordPress options
  • Databasehåndtering, f.eks. eksport og import
  • Håndtering af rewrite-regler, f.eks. flush

Den aktuelle version af WP-CLI giver adgang til ca. 30 WordPress-relaterede kommandoer, hver med diverse sub-kommandoer.

Database eksport og import er nok en kommando vi bruger allermest - f.eks. når vi skal arbejde videre med et website vi har tjekket ud fra git. En eksport fra kommandolinjen ser således ud:

$ wp db export

Denne kommando danner en .sql fil der kan importeres i en anden WordPress installation med

$ wp db import

I vores udviklingsmiljø kalder vi automatisk wp db export når vi standser Vagrant, så vi er sikre på at vi altid har et up-to-date databasedump i git.

En anden kommando vi bruger meget er søg-og-erstat i databasen. Når vi er færdige med at udvikle på et midlertidigt domæne og skal sætte i drift bruger vi

$ wp search-replace 'nytsite.h2g2.dk' 'http://nytsite.dk'

I eksemplet ovenfor er 'nytsite.h2g2.dk' det domæne vi udviklede på, og 'nytsite.dk' er kundens domæne.

På vores egne servere er wp-cli tilgængelig som standard, men det er simpelt at installere på andre webhoteller hvis man blot har SSH-adgang.