Mail på eget domæne med outlook.com

De fleste der opretter deres eget domæne opretter også en eller flere email-adresser på domænet. Det er en standardfunktion på alle webhoteller, og det fungerer som regel også. Der er imidlertid nogle ulemper man typisk render ind i:

  • Pladsbegrænsninger hvis man lader mail ligger på serveren
  • Begrænset tilgængelighed hvis man downloader mail til sin egen computer (for at løse pladsproblemet)
  • Webmail der ikke altid er lige brugervenlig

I denne artikel viser vi hvordan man kan bruge Microsofts Outlook.com tjeneste i stedet - med sin egen mailadresse, vel at mærke, ikke en "@outlook.com" adresse.

Der er mange muligheder hvis man ønsker at udskifte webhotellets mailserver med en anden mailtjeneste. Vi bruger selv Google Apps som vi er rigtig glade for, men desværre har Google ikke længere et gratis tilbud til private og små virksomheder (vi bruge Google Apps for Business som koster ca 25 kroner pr. bruger om måneden). For dem der ikke ønsker at de ekstra omkostninger til email, er Microsofts Outlook.com et godt alternativ der pt. tilbyder ubegrænset serverplads til email og god integration med mobile iOS og Android-enheder.

Når man bruger Outlook.com, får man som default tildelt en email-adresse der ender på "@outlook.com", men det er heldigvis også muligt at modtage og sende emails med adresser på sit eget domæne. Det kræver en smule opsætning på webhotellet for at få det til at virke, og det kræver at man har adgang til at rette i MX-records på domænets navneserver (eller at man kan få webhotellets support til at gøre det). Nedenfor viser vi hvordan man sætter mailadressen "tom@h2g2.dk" til at fungere med Outlook.com.

NB! Når denne procedure er afsluttet, så vil alle emails på dit domæne blive sendt via Outlook.com. F.eks. vil mail til "lisa@h2g2.dk" også gå via Outlook.com når nedenstående trin er gennemført (og alle andre emails der sendes til adresser der ender på "@h2g2.dk"). Det er ikke muligt kun at flytte udvalgte email-adresser til Outlook.com på denne måde.

For at kunne bruge Outlook.com skal man have en Microsoft-konto. Login via login.live.com eller opret en konto på signup.live.com hvis du ikke allerede har en Microsoft-konto.  Gå derefter til domains.live.com og klik på "Kom godt i gang" linket for at registrere dit domæne med Outlook.com:

Windows Live Administrations

Skriv navnet på dit domæne og tjek at "Konfigurer Outlook.com til mit domæne" er markeret. Klik herefter på "Fortsæt":

Angiv domænenavn

Herefter skal du bekræfte dine valg og skrive en CAP'TCHA. Når det er overstået vises et skærmbillede svarende til nedenstående:

Domæneindstillinger 2

Og lidt længere nede på samme side finder du dette:

spf-record

Indholdet af det første felt skal oprettes på domænets navneserver så mailservere der sender mail til "tom@h2g2.dk" (og andre mailadresser der ender på @h2g2.dk) ved at disse emails skal afleveres til mailserveren der hedder "a01e486ce899034a89d8ca87c5236b.pamx1.hotmail.com". Indholdet af det andet felt, "Servertillid", kan eventuelt ignoreres, men man forbedrer chancerne for at undgå at havne i modtagerens spam-filter betydeligt hvad man også lægger disse oplysninger på navneserveren. Nedenfor viser vi hvordan man foretager de nødvendige ændringer via cPanel (hvis din udbyder bruger et andet kontrolpanel, så tjek udbyderens hjemmeside eller kontakt deres support for at høre hvad du skal gøre).

Åben et nyt faneblad i browseren (vi kommer tilbage til domains.live.com flere gange undervejs, så lad siden stå åben i browseren). Log ind i cPanel og find "MX Entry" ikonet:

MX Entry

Herefter vises et skærmbillede svarende til dette:

Email routing

Under "Add New Record" skrives de værdier som vi fik fra domains.live.com - "Priority" sættes  til "10" og "Destination" til "a01e486ce899034a89d8ca87c5236b.pamx1.hotmail.com". Klik på "Add New Record" og tjek at den dukker op i "MX Records" listen. Klik derefter på "Delete" ud for den oprindelige MX record for at slette den:

Added MX Records

Tjek herefter under "Email Routing" at cPanel har sat mail exchanger til "Remote":

Remote mail exchanger

Hvis der står noget andet her, så tjek at indholdet af MX record svarer til det som vi fik fra domains.live.com. Hvis alt er i orden kan du vælge "Remote Mail Exchanger" og klikke på "Change" for at ændre email routing manuelt.

Dernæst skal vi oprette en TXT record med værdien "v=spf1 include:hotmail.com ~all" som vi fik fra Outlook.com. Gå tilbage til cPanel og klik på "Email Authentication" ikonet:

Email Authentication

Af det næste skærmbillede fremgår at SPF i øjeblikket ikke er aktivt:

SPF Disabled

Tryk på "Enable" for at aktivere SPF (hvis SPF allerede er aktiv på din konto kan du blot springe dette trin over):

SPF Enabled

SPF er nu aktiveret, men bemærk at teksten efter "Your current raw SPF record is:" ikke svarer til det som vi fik fra domains.live.com ("v=spf1 include:hotmail.com ~all"). Vi behøver ikke ramme den foreslåede SPF record helt præcist, men det er vigtigt at få "include:hotmail.com" med. Scroll ned på siden til feltet "Include List (INCLUDE)":

SPF Include List

Include-listen er tom i øjeblikket. Klik på "Add" og tilføj "hotmail.com". Klik herefter på "Update" nederst på skærmen og tjek de nye SPF-oplysninger:

Updated SPF record

Herefter er mailkonfigurationen i cPanel afsluttet. Gå tilbage til domains.live.com fanebladet i browseren og klik på "Opdater" knappen øverst på skærmen:

Opdater

Hvis de ændringer vi netop har foretaget er slået igennem på navneserveren, så vil du nu kunne oprette dine mailadresser på domænet (hvis du får en fejlmeddelelse, så må du vente og prøve igen senere - der kan gå et stykke tid inden ændringerne slår igennem, afhængig af hvordan din udbyder har konfigureret sin navneserver). Klik herefter på "Tilføj" for at oprette en ny emailbruger:

Tilføj medlemskonti

Herefter udfyldes felterne for at oprette kontoen. Kontonavnet sættes til "tom" så vi får den ønskede "tom@h2g2.dk" email adresse:

Tilføj mailkonto

Klik på OK og den nye mailkonto er klar til brug:

Konto oprettet

Du kan logge ind på mailkontoen på mail.live.com med kontonavnet (tom@h2g2.dk i dette tilfælde) og det password du angav da kontoen blev oprettet. Og så er din nye mailkonto i øvrigt klar til brug.