Kommentarer eller ej?

Vi laver oftest hjemmesider, der ikke benytter WordPress' kommentarmulighed. Det er nemt at deaktivere kommentarer via Kontrolpanel > Indstillinger > Diskussion:

Slå kommentarmuligheden til/fra i WordPress' kontrolpanel

Hvis et website skal suppleres med en blog med kommentarer, kan kommentarer aktiveres igen - eller man kan vælge at aktivere kommentarer på det enkelte indlæg:

Aktivér kommentarer på et enkelt indlæg i WordPress

Hvis du ikke kan se feltet 'Diskussion', kan du få det frem via 'Skærmindstillinger' i øverste højre hjørne.

I takt med at WordPress vokser og får mere og mere funktionalitet indbygget, prøver udviklerne også at fastholde at det skal være enkelt at bruge. F.eks. skjules valgmuligheder, der ikke bruges så ofte - så 'støjer' de ikke. Til gengæld kan de også være svære at finde...