God og dårlig stil i WordPress tekstredigering

Det er nemt at udgive nyt indhold ved hjælp af WordPress: Opret en ny side eller et nyt indlæg, skriv en overskrift og teksten, tilføj evt. et billede og udgiv.

Alligevel kan det være godt at kende et par genveje til smukkere og læsevenlig tekst. Prøv at eksperimentere med at markere din tekst og klikke på de forskellige ikoner over redigeringsfeltet:

WordPress tekstredigering

Hvis du kun har én række med ikoner over din tekst-editor, så klik på ikonet yderst til højre eller tast Alt + Shift + Z, så dukker en ekstra række ikoner op.

rediger tekst ved hjælp af WordPress' editor

  • Bullet points: Marker teksten og klik på "Uordnet liste" eller tast Alt + Shift + U
  • Nummereret liste: Marker teksten og klik på "Ordnet liste" eller tast Alt + Shift + O
  • Overskrifter: Marker den tekst du gerne vil vise som overskrift, klik på den lille trekant ved siden af "Afsnit", så får du mulighed for at vælge mellem overskrift 1-6. Hvis det ikke ser ordentlig ud, så check lige hvordan det vil se ud på hjemmesiden via "Preview"-knappen. Nogle WordPress-temaer viser den rigtige formatering i tekst-editoren, andre gør ikke.

Overskrift 1

Overskrift 2

Overskrift 3

 
  • Kopieret tekst: Vil du gerne kopiere tekst fra f.eks. en email eller et Word-dokument, så husk at brug "Indsæt som ren tekst" knappen og lav din formatering i WordPress-editoren - så gør du internettet en tjeneste, fordi teksten bliver renset for en masse unødig kode.
  • Se koderne: Hvis du er nysgerrig, kan du se hvilke koder (markup) din tekst indeholder, ved at klikke på "Tekst" i øverste højre hjørne af redigeringsfeltet. Og vil du helst være fri for at se kode, skal du bare vælge "Visuel".
Fremhæv et afsnit: Du kan fremhæve et afsnit ved at bruge "Citat" eller Alt + Shift + Q. Hvordan det kommer til at se ud afhænger af dit WordPress tema.
Og sidst, men ikke mindst:
  • Enkelt linjeskift: tast [Shift] + [Enter]
  • og lad bare være med at bruge understregning. Det er dårlig stil at bruge understregning på nettet - medmindre det er et link!
**Husk, hvis du ikke kan få det til at makke ret, så er det nok temaets styling der skal tilpasses dit behov, fremfor dig der skal lave krumspring hver gang du skriver nyt indhold til din hjemmeside.**