Billeder og WordPress

Billeder er ofte en væsentlig del af et websites indhold og WordPress forbedrer løbende mulighederne for at uploade, redigere og anvende billeder.

1. Tilføj billede

Klik på 'Tilføj medier' for at begynde at uploade billeder til en side eller et indlæg:

Tilføj billeder til et WordPress-indlæg

eller upload billeder via Kontrolpanel > Medier > Tilføj ny.

OBS: Billedernes filnavne bør ikke indeholde mellemrum, og heller ikke æ, ø eller å! Check det, inden du begynder at uploade.

Glem ikke titel og/eller alt-tekst (alternativ tekst), det er vigtigt både af hensyn til brugere der ikke ser eller læser så godt og derfor bruger skærmlæsere, og af hensyn til søgemaskineoptimering.

Hvis du kun indsætter en titel, bruger WordPress automatisk den som alt-tekst, men du kan også vælge at skrive en mere udførlig alt-tekst, især hvis billedet illustrerer en vigtig pointe og ikke bare er dekoration.

Indlæggets thumbnail

Nogle temaer anvender thumbnails (Featured images), de vælges for hvert indlæg:

Vælg indlæggets thumbnail i WordPress

2. Redigér billede

Du behøver ikke at beskære dine billeder først, WordPress bruger dine indstillinger (Kontrolpanel > Indstillinger > Medier) til at danne flere størrelser af samme billede som du kan vælge imellem når du indsætter billedet.

Hvis dit billede alligevel trænger til beskæring kan det klares via WordPress:

Find billedet, enten via Kontrolpanel > Medier > Bibliotek eller via 'Tilføj medier' på siden eller indlægget:

Beskæring:

Vælg et udsnit med musen, og klik på beskær-ikonet:

Tip: Hvis du vil holde et bestemt højde-bredde-forhold ved beskæringen, så indtast størrelsesforholdet og sørg for at holde shift-knappen nede, mens du ændrer billedstørrelsen.

Hold shift-knappen nede for at beholde billedets proportioner

Med musen kan du også flytte udsnittet og placere det præcist som du gerne vil have beskæringen, inden du klikker på 'Beskær'-ikonet:

Træk med musen for at placeres udsnittet korrekt

Rotér eller flip:

Desuden kan billedet roteres (drejes med eller mod uret) og flippes (spejlvendes) vandret eller lodret.

spejlvend (flip) billedet

Skalér:

Et billede kan også skaleres, men kun ned. Man kan ikke lave et billede større end det oprindelige.

Gem:

Husk at gemme ændringerne!

3. Indsæt billeder

Billeder kan indsættes på forskellige måder i teksten. F.eks. højrestillet, venstrestillet eller centreret.

Du kan vælge om billedet skal linke - enten til en større udgave af billedet (Mediefil), til en side der indeholder billedet, en tilpasset URL (f.eks. et eksternt link) eller intet. Vælg 'Ingen' medmindre der er en god grund til at linke!

4. Regenerate thumbnails

Skulle det ske efter skift til et nyt WordPress-tema at der er brug for helt andre billedstørrelser end de gamle, kan dette plugin bruges til at danne nye thumbnails:

Regenerate thumbnails